|
Den hellige birmas
oprindelse er omgivet af megen mystik. At racen kom til Frankrig i starten
af 1920 er faktum, men helt hvordan det gik til er noget usikkert. En
englænder, major Gordon Russell, som gjorde tjeneste i Burma, kom nogle
munke til undsætning. Som en takkegestus sendte munkene Auguste Pavie,
som da boede i Frankrig, et par hellige birma katte, som bar ni sølv
bjælder. Desværre døde hannen på skibsrejsen, hunnen var med killinger
og disse katte danner grundlaget for opdrættet af den Hellige Birma idag.
Det første eksemplar af
den Hellige Birma dukker op i Paris i 1920'erne. Birmaen blev anerkendt i
Frankrig i 1925 og der blev gjort et fint avlsarbejde i Frankrig og
Tyskland. WW2 satte næsten en stopper for avlen, og de nye stamforældre
blev Orloff og Xenia de Kaaba. Alle birmaers stamtavler kan føres tilbage
til disse to. Ved forsigtig indblanden af andre racer lykkedes det at få
avlen op igen. Det er bemærkelsesværdig så lidt birmaens type har
ændret sig siden 1920'erne, i modsætning til mange andre katteracer. I
1955 blev den Hellige Birma anerkendt som selvstændig race. Den første
Hellige Birma skulle angiveligt være kommet til Danmark i 1968.
For mange hundrede år siden, i en
dal ved bjerget Lugh, i Burma, blev templet, Lao-Tsun, vogtet af 100
gul-øjede katte med hvid, lang og silkeblød pels. Templet husede
guldbilledet af gudinden Tsun Kyan-Kse.
Den hellige Kittah, Mun Ha,
som var den øverste og helligste munk, og som havde fået forgyldt sit
skæg af selveste guden Song Hio, knælede ofte i meditation foran den
gyldne gudinde med de smukke safir øjne.
Ved Mun Ha's side var hans trofaste
og elskede følgesvend, en smuk tempel kat, ved navn Sinh. Sinh deltog
altid i sin herres meditationer, og mens munken mediterede, stirrede Sinh
roligt ind i gudindens blå safirøjne.
En nat, hvor månen oplyste himlen,
var Mun-Ha i dyb meditation ved sin hellige gudinde, Tsun-Kyan-Kse. Han
var på et dybt transcendentalt stade, så dyb var hans hengivenhed at han
ikke følte nogen smerte, da templet blev angrebet af thaier fra Siam og
han blev dræbt.
I det øjeblik Mun-Ha udåndede,
satte Sinh sine poter på hans klædning og vendte sig mod den gyldne
gudinde. I samme øjeblik skete en utrolig transformation. Sinhs hvide
pels glitrede af den gyldne glød som kom fra den smukke gudinde. Hendes
dybe safirblå øjne blev Sinhs egne. Hans ansigt, ører, ben og hale fik
en fløjsblød farve som muld, men hans poter som blidt stod på
Mun-Has afsjælede legeme var stadig perfekt hvide, et symbol på
renhed.
Den næste morgen strålede templet
ved transformationen af de resterende 99 hvide katte, som sammen med Sinh
reflekterede det gyldne skin af hundrede smukke solopgange. Sinh flyttede
sig ikke ud ad stedet. Han blev på det sted hans herre var død og
stirrede ufravendt ind i Tsun-Kyan-Kse's blå safirøjne. Nøjagtig syv
dage senere døde Sinh, bærende med sig Mun-Has sjæl til Nirvana
Den
Hellige Birma er en semilanghåret, masket kat. Den er af medium
kropsbygning og størrelse med et rundet hoved, der ikke på nogen måde
må ligne en perser. Profilen er afrundet og hagen gerne kraftig. Ørerne
må ikke være for store eller højt placerede. Øjenfarven skal være
klar dyb blå og formen afrundet til let oval. Pelsens farve er ret
speciel. Der ønskes så stærk en kontrast som mulig mellem maske- og
kropsfarve. Kropsfarven svinger ligger mellem helt hvid og beige meget
gerne med et let gyldent skær. De maskede partier findes på
ansigt, ører, ben, hale og kønsdele.
Kun
den Hellige Birma har dette yndige kendetegn. Poterne skal være helt
hvide og uden farvepletter. Handskerne skal gå lige rundt om
forpoterne og kilerne skal gå op i en spids fra bagpoterne mod hælen. |