|
|
|
|
.
|
|
|

|
|
|
|
Når en killing flytter
til sit nye hjem vil den være ca. 16 uger gammel. Den er vaccineret
minimum to gange, neutraliseret og chip-mærket. Kun under særlige
forhold vil en killing blive solgt til avl. Prisen er for en
neutraliseret kat til kæl, Prisen for en fertil kat til avl og en rigtig fin kat til udstilling, vil være højere.
Dvs.
alle katte kan udstilles, men vinderne er der langt imellem. Hvis man
køber to killinger giver vi lidt rabat. Alle katte er naturligvis med
stamtavle. Med killingen følger en Feliway
til stikkontakten, så den straks føler sig velkommen i sit nye
hjem. En lille bog med billeder af dens opvækst og lidt gode råd, lidt
legetøj og foder den er vant til. Derudover er man altid velkommen til at
spørge om råd og fortælle historier fra kattens liv. |
|

|
| Hos
os har vi valgt at killinger skal være ca. 14 uger før de flytter hjemmefra.
Ifølge FIFé's regler skal de være minimum 12 uger.
Prægning af killinger på
mennesker sker i deres 2.- 7. uge. Det er derfor temmelig vigtigt at
opdrætter bruger tid på kontakt og at killingerne vænner sig til de
lyde der er i et hjem. Det kan være TV og radio, snak og naturligvis at
blive kælet for. Desværre så er perioden fra 5-7 uger også der, hvor
killingernes immunforsvar er svagest, og det er ikke en god ide at fylde
hjemmet med gæster og killingekøbere, som er mulige smittebærere.
Vi sætter derfor først
vores killinger til salg når de er 8 uger gamle. Vi sælger ikke via net,
e-mail eller pr. telefon. Et køb forudsætter besøg hos os, og et par
dages betænkningstid fra både køber og os. I hvilket tidsrum ingen
behøver give en begrundelse for afslaget. |
|
| Når
killingen er 12 uger, er den stadig ikke udlært i kattefaget. Dens mor
vil blive ulykkelig og lede efter den, hvis den forsvinder på dette
tidspunkt. Det er ihvertfald vores erfaring. Perioden frem til 16 uger er
også her den får lært, at det gør ondt at blive bidt og kradset. Det
lærer den især af sine søskende. De sidste 4 uger er således tiden
hvor den får lært at opføre sig ordentligt. Fra ca. 15 ugers alderen
vil den også blive afvist af sin mor, og det er en god lærdom. Når
killinger flytter i nye hjem som 16. ugers killinger, er de klar til nye
udfordringer og vil ikke blive bange og gemme sig. Vi ønsker at vores
killinger skal være selvsikre og oplærte før de flytter ind hos andre.
Så de har alle forudsætninger for at blive harmoniske voksne. Det
betyder ikke, at køber ingen muligheder har for at præge killingen.
Katte lærer, som os andre, hele livet igennem. Vi har bare sørget for,
at den har de bedste forudsætninger for at det går godt.
Hvis
en killing, mod forventning, ikke falder til i sit nye hjem, eller de nye
ejere på et tidspunkt er nødt til at afstå fra katten, tager vi den
naturligvis tilbage. Vi vil under alle omstændigheder have besked.
Vi vil blive slemt kede af, at katten skal ende med at være uønsket hos
en familie.
|
|

|
|
|
|
|
|
|
Pris
for en killing: Fra 5.500,-
Hvad koster det andre
steder?
Det er meget forskelligt.
Selvom man forskellige steder kan læse at prisen er fra 3.500,-, så har
jeg endnu aldrig mødt en opdrætter der tager så lidt. Men når du
sammenligner priser, så vær opmærksom på om killingen er vaccineret
mere end én gang, og om neutralisation er med i prisen. Nogle steder
kræver opdrætter at neutralisering betales separat, så det skal altså
også lægges i prisen.
Når killinger sælges fra Kether har de også fået 2.
vaccination, chipmærkningen og er blevet neutraliseret eller
kastreret.
Neutralisering, chip og 2.
vaccination koster ca. 2.000,- og du
slipper for selv at skulle besøge dyrlægen. Vi tager ikke
depositum, hvis en køber kommer i tvivl, skal det ikke være et
pengespørgsmål, at vedkommende alligevel tager killingen. Der kan være
årsager, der gør, at killingen er bedre tjent i et andet hjem. |
|


|
| Du
sparer således ikke noget ved at købe den "billigere" kat, da
det er udgifter du alligevel må påregne. En hunkat der ikke er
neutraliseret kommer i løbetid ca. hver 3. uge - det er ikke sjovt,
hverken for katten eller dens ejere. Desuden får
katten højst tænkeligt underlivsbetændelse hvis det går uparret over
længere tid. P-piller er desværre en rigtig dårlig løsning. Hormonerne
ændrer kattens psyke og muligheden for underlivsbetændelse øges.
Der
er således kun én løsning for en kælekat, nemlig at den bliver
neutraliseret. Hankatte der ikke bliver kastreret vil strinte og det er
umuligt at have dem gående sammen med andre katte.
En anden stor grund til, at vi
får vores killinger neutraliseret inden de forlader hjemmet er at vi ikke
ønsker, at vores katte skal ende i hænderne på en
"baggårdsopdrætter", som holder kattene under elendige forhold
og lader dem få killinger i stor stil, uden hensyn til kattens tarv. |
|
 |
|
|
|
|
Vi benytter Felis Danicas standardkontrakt.
Garanti:
Som opdrætter i Felis Danica gælder købeloven, når der købes kat
hos os.
|
|
|
|
Kether*s Hellige
Birmaer er et FIFé registreret opdræt (Fédération International
Féline). FIFé er et internationalt forbund som fungerer overalt i
verden. I Danmark er vi tilknyttet gennem Felis Danica, som er
hovedorganisationen, hvorunder findes fire hovedklubber. Som registreret
opdrætter er man medlem af en af disse klubber og skal følge de regler
og love som vedtages i FIFé. Det er altsammen til kattens bedste og for
at sikre killinger en ordentlig opvækst.
Kether*s Hellige Birmaer er medlem af Racekatten: www.racekatten.dk
|
|
 |
|
Som registreret opdrætter forpligter man sig til at få stamtavler på
alle killinger. Da opdrættere naturligvis er omfattet af lovgivningen i
Danmark, og ved salg af killinger må henholde sig til købeloven, er
stamtavlen en garanti for hvilket ophav killingen har. Hvis den skulle
blive syg har man mulighed for at følge arvegangen. Men også ved videre
opdræt med killingen, har man mulighed for at undgå indavl.
|
|
 |
Han- eller hunkat:
Hankatte er større og kraftigere end hunkatte. De er også en smule mere sociale.
Så som kælekat er en kastreret hankat rigtig dejlig. Hvis ikke den er
kastreret er det sociale desværre ikke dens stærke side, da den så må
forsvare sit territorie. Hunkatte er naturligvis også dejlige, de er lidt
mere selvstændige og en smule sværere at sætte sammen med nye hunkatte.
Så har du en hunkat i forvejen, vil den nemmere acceptere en hankilling
end en hunkilling. Har du en hankat i forvejen betyder det ikke noget
hvilket køn den nye killing har.
|
|
 |
Hvornår
må en kat neutraliseres:
Det er der lidt uenighed om blandt opdrætterne og dyrlægerne, men det er
efterhånden, også i Danmark, anerkendt at killinger kan kastreres fra de
vejer godt et kilo. I USA har det været gjort i 25 år. Det er og bliver
en skrøne, at det er synd for kattene ikke at få lov til at parre/få et
kuld killinger, før de kastreres.
|
|
 |
|