|
|
| Det
er ganske vist længe siden mennesket kravlede ned
fra træerne, men vi har stadig behov for at have dem nær os. I byerne
bliver der igen plantet træer ved gader og på pladser. Det er ikke
fordi træerne siger noget, det er heller ikke fordi vi er specielt
bevidste om deres tilstedeværelse, de er der bare og skaber ro og
skønhed. Det er en levede, rar, tryg og jordbunden fornemmelse man får
når man søger ly hos et træ i regnvejr, eller nyder dets skygge når
solen er stærkest. Disse kæmper, i forskellig størrelse, har en
uudtalt indflydelse på vores liv.
Hvad betyder det
egentligt for dig, når bøgen om foråret springer ud? Eller når du om
efteråret samler en kastanje op til at have i lommen? - Jeg gætter på
det har noget med glæde og forventning at gøre. |
|
 |
|
|
|
|
| Træet har altid
stået som en metafor for livet. I arbejdet med opdræt af Hellige
Birmaer er stamtræet en vigtig del. Stamtræet fortæller
sandheden om katten. Har der været for meget indavl eller linjeavl.
Hvor kommer kattens ophav fra og i tilfælde af arvelige sygdomme, kan
man tage forholdsregler
i sit opdræt.
Træet
i vores banner, er et Morbærfigentræ, dette træ går
igen i mange fortællinger, som du vil kunne læse nedenfor.
|
|
 |
Nehet
- Træ
Egyptisk hieroglyf: Forstiller sandsynligvis et morbærtræ, men blev
brugt som denominator for alle træsorter. Ifølge de dødes bog, var
der to morbærtræer af turkis på hver sin side af himmelens østlige
port, hvor Ra dukkede op hver morgen.
|
|
 |
| Bibelen
- det gamle testamente:
Folkeslagene bliver
visse steder i Bibelen sammenlignet med træer. Israels træ
vokser i Guds vingård, og Judas stamme er hans yndlingsplante. Men
træerne giver dårlig frugt. Jøder såvel som ikke-jøder er ulydige
over for Gud. De er rådne træer, som må fældes og brændes. Isaj var
af Judas stamme og kong Davids far. Kong David som var manden efter Guds
hjerte, og under hvem Israels rige blomstrede. Det var til David, Gud
sagde, at en dag skal en af dine efterkommere herske for evigt.
|
|
 |
| Men
efter Davids død faldt hans efterkommere fra Gud og fra Israels trone.
Guds yndlingsplante måtte fældes. Kronen, David, var også borte. Kun Isajs
stub blev tilbage. Men den stub er hellig sæd, siger Gud (Esajas'
Bog. 6,13). Gud vælger alligevel at lade noget nyt skyde frem af det
fældede træ. Han lader sin redning være en menneskefødt. Han lader
frelsen udgå fra jøderne. Messias er den spire, der skal blive
til det eneste levedygtige træ i verden. |
|
 |
|
|
|
| Bibelen
- Lukas evangeliet
Og Jesus kom ind i
Jeriko og gik gennem byen. Dér var der en mand, som hed Zakæus, han
var overtolder, og han var rig. Han ville gerne se, hvem Jesus var, men
kunne ikke for skaren, da han var lille af vækst. Så løb han i
forvejen og klatrede op i et morbærfigentræ for at få ham at
se, for han måtte komme den vej forbi. Da Jesus kom til stedet, så han
op og sagde: »Zakæus, skynd dig at komme ned! I dag skal jeg være
gæst i dit hus.« Så skyndte han sig ned og tog glad imod ham. Men
alle, som så det, gav ondt af sig og sagde: »Han er gået ind som
gæst hos en syndig mand.« Men Zakæus stod frem og sagde til Herren:
»Se, Herre, halvdelen af, hvad jeg ejer, giver jeg til de fattige, og
hvis jeg har presset penge af nogen, giver jeg det firedobbelt
tilbage.« Da sagde Jesus om ham: »I dag er der kommet frelse til dette
hus, fordi også han er en Abrahams søn. For Menneskesønnen er kommet
for at opsøge og frelse det fortabte.«
|
|
 |
| Edens
Have - i Bahrains ørken
Midt i dette ørkenlandskab fandt
vi Livets Træ. Et ca. 400 år gammelt akacietræ, der står med
grønne grene året rundt, og det er en stor gåde for videnskaben, hvor
træet får sit vand fra. Traditionen siger, at Edens Have, Paradiset,
lå her i Bahrain, og nu er blot Livets Træ tilbage. Denne tradition
kan være udsprunget af det faktum, at i Dilmun-perioden ca. 2000 år f.
Kr. var Bahrain et grønt og frodigt land.
|
|
 |
| Asketræet -latinsk: Excélsior
I nordisk mytologi blev
de første mennesker – manden Ask og kvinden Embla – dannet af asken
og elmen. Odin gav dem ånde og liv.
|
|
 |
|
Yggdrasil
I
den nordiske mytologi optræder et asketræ der hedder Yggdrasil.
Yggdrasil er verdens- træet som står i Asgård. Det breder sine grene
ud over verden, bærer himmelvælvet og har sine rødder dybt nede i
jorden. Asken Yggdrasil er altid grøn.
I askens top sidder der en ørn og mellem ørnens øjne sidder der en
høg, som hedder Vederfølner, her holder aserne (guderne) til. I midten
bor så menneskene. Egernet Ratatosk løber på dens stamme, og fire
hjorte springer rundt på dets grene. Asken har tre rødder: en der er
hos aserne, en der er hos jætterne og en der går ned i Niflheim. Ved
den rod som går hen til jætterne er Mimers brønd. Hos den rod som
går ned i Niflheim, ligger dragen Nidhug, som gnaver i dens rod. Ved
den tredje rod, den hos aserne, er Urds brønd, hvor de tre Norner er,
som styrer menneskenes skæbner. Disse tre Norner tager hver dag vand
fra brønden og vander træets rod, og dynger det til med slam, for at
den ikke skal tørste og gå ud.
|
|
 |
|
Hultræer
- Kludetræer
En kludeeg er et træ som i
folketroen bliver betragtet som helligt. Som regel består det hellige i
man kan få en sygdom helbredt ved at efterlade et stykke tøj på
træet, deraf navnet kludeeg. Nogle kludeege har også et naturligt hul
som man kan kravle igennem hvorefter der skulle ske forskellige magiske
ting.
Skæver
var én af de sygdomme, som man mente, at den slags træer kunne kurere.
Skæver var et folkeligt navn for engelsk syge, der tidligere ramte
mange børn.
|
|
 |
|
Kludeegen
ved Bidstrupskovene på Midtsjælland var indtil sin død i august 2003
Danmarks tredjeældste eg, kun overgået af Kongeegen ved Jægerspris og
Ulvedalsegen i Jægersborg Dyrehave. Træet menes
at have været 600–900 år gammelt. Kludeegen
var mere end 30 meter høj og havde en omkreds på 12,5 meter.
Specielt
i efterkrigsårene ophængte tuberkulosepatienter tøjstykker og
femører på træet.
Der findes kludeege
mange steder i Danmark.
|
|
 |
|
Livstræer
- Brandtræer - Navnetræer
Man
inddeler traditionstræerne i forskellige kategorier med hver deres
funktion, men i mange af de fortællinger, der knytter sig til bestemte
træer, kan disse funktioner og dertil hørende kræfter være forenet.
Brandtræerne værner en gård eller et hus mod brand, sålænge dette
træ trives og man ikke gør vold på det. I gamle dage plantede mange
folk et asketræ i nærheden af deres gård. Det var et brandtræ der
beskyttede gården mod ildebrand. Når asken først var der måtte man
ikke fælde den igen. Så ville gården brænde kort efter. Måske
skyldes historierne, at et asketræ som står frit jo kan blive temmelig
højt. Derfor vil det tiltrække lyn, som kunne være farlige for ensomt
beliggende gårde under et tordenvejr.
Livstræer værner om en
persons liv. En tredje kategori, navnetræerne, har i de fleste
tilfælde ikke knyttet egentlige trosforestillinger til sig, men har
fået et navn, fordi der ifølge folke-overleveringen ved træet er sket
en eller anden historisk begivenhed ofte med en kendt person, som
deltager og navngiver. Endelig er der enkelte andre kategorier af
træer, som har en særlig praktisk funktion, suttetræer som modtager
af narresutter, sømærketræer og vandstandstræer, hvis betegnelser
vist taler for sig selv.
|
|
 |
|
|
Niels
Ebbesens Eg
Herremanden Niels
Ebbesen levede i 1300-tallet, hvor størstedelen af Danmark efter
kostbare krige var pantsat til især Holstenske adelsmænd. Niels
Ebbesen blev en folkehelt, da han i 1340 dræbte den forhadte grev
Gerhard fra Holsten i Randers. Den store eg ved voldstedet siges at
være plantet af Niels Ebbesen, men så gammel er træet dog næppe.
Ligeså tvivlsom er et anden sagn som siger, at træet blev plantet af
hans far i glæde over at have fået en søn - og det samme gælder et
tredje sagn, hvor det siges, at Niels Ebbesen har haft sin hest bundet
til træet.
|
|
 |
| Uanset
sagnenes rigtighed blev Niels Ebbesen et nationalsymbol, som siden hen
er blevet taget frem under nationale kriser, og som også gav sig udtryk
i bl.a. folkeviser, som hyldede hans bedrifter. Egen væltede Skt.
Hansdag, d. 23. juni 1992, kl. 09.10. Nu får træet lov til at ligge og
formulde på stedet som et sidste minde om Niels Ebbesen, der selv døde
i et stort slag i 1340 ved Nonnebjerg nord for Skanderborg Slot, da han
sammen med sin bondehær forsøgte at befri kongens borg fra
Holstenernes besættelse. |
|
 |
| Lokalt
var det gennem generationer en tradition at danse omkring egetræet om
aftenen 1. pinsedag. På voldstedet står en mindesten med årstallet
for de to danske befrielser 1340 og 1945.
Fredag
d. 24/9-04 genopstod Niels Ebbesens eg. der blev plantet en ny eg på
stedet, som er barnebarn af den gamle eg.
|
|
 |
|